Støt Ukraine

100% af salget doneres til UNICEF.
Det samlede beløb doneres den 20.03.22
Læs mere herunder

PRODUKTER

HISTORIEN BAG PLAKATEN

Alt salg af disse produkter går 100% til indsamling til ukrainske børn og deres familier gennem UNICEF.

Første del af indsamlingen doneres 20.3.22.

Støt Ukraine med Maya

Det hele startede med at min datter Maya på 8 år sad og lavede små legetøjspakker til ukrainske børn fra sit eget legetøj. Da hun var færdig, spurgte hun mig, hvor mange penge hun havde på sin konto, for dem ville hun også gerne donere.
Naturligvis roste jeg hende, for det var virkelig en sød tanke, men jeg foreslog hende, om vi ikke skulle prøve at samle ind på en anden måde; fx gennem en plakat, der skulle blive solgt på webhoppen.

Den var hun med på, og sammen fandt vi frem til motivet, og Maya fik tilmed designet det takkekort, der skulle medfølge.

Udover den direkte støtte vi hermed ville give, var min bagtanke også at lære hende at tænke kreativt, og bruge nogle af de ubegrænsede, men somme tider usynlige muligheder, vi har til rådighed; for på den måde kan ressourcerne og dermed hjælpen blive uendelige – modsat et barns bankkonto..

Der er dog to ting Maya ikke ved; det bliver hende, der får lov at overføre det indsamlede beløb. Og da jeg stadig synes hendes oprindelige idé med at overføre, hvad hun havde på kontoen var sød, smider jeg selv det beløb i. Det er jeg nemlig sikker på vil gøre hende samt nogle børn i Ukraine rigtig glade.

100% donation til UNICEF Danmark

Vi har valgt at donere 100% af det indsamlede beløb til UNICEF Danmark. Det har vi gjort, da UNICEFs arbejde er både seriøst og rettet mod børn i nød. Deres arbejde i Ukraine er opskaleret og ydes over hele landet med fokus på børn og familier.

Desuden har UNICEF været den aktør med størst gennemsigtighed på hvordan pengene bliver brugt:
Kun 3 procent (det lysegrå felt på grafen) bliver brugt på administration.
Hele 76,6% af pengene går til den direkte nødhjælp.
De 19,7% (mørkeblåt) går til indsamlingsaktiviteter, der sikrer, at der kan samles så meget ind som muligt.

Læs meget mere om UNICEFs arbejde her >

Hjælp os med at sprede ordet

Vi vil gerne nå vidt og bredt ud med indsamlingen, så der kan laves en god donation til fordel for børn og deres familier i Ukraine.

Kender du nogen, der skulle have lyst til at hjælpe med at donere, vil vi sætte utrolig stor pris på, om du kunne guide til plakaterne her på siden.

Alt salg af produkterne her på siden vil gå ubeskåret til UNICEF Danmark.

støt ukraine artistsforukraine

Folgen Sie uns auf Instagram

Cookie-Einstellungen